Hold, sessioner, forløb
Træd ind i et rum for flow og harmoni

Træd ind i et rum for flow og harmoni
Mange kvinder oplever, at kroppen forandrer sig, og at det, som tidligere fungerede, ikke længere har samme effekt. Andre ønsker at være på forkant og støtte kroppen, før gener eller symptomer får lov at fylde mere end nødvendigt. Fælles er længslen efter større forståelse og en måde at lytte til kroppen og samarbejde med den på, frem for at presse den – så valg og vaner kan tilpasses det liv, der leves, og holde over tid.
Pandrup
Yin yoga
Yin yoga med terapeutisk fokus – fordybelse, ro og bevægelse uden præstation.
Yin yoga er en rolig og fordybende yogaform, hvor stillingerne holdes i længere tid. Det giver kroppen mulighed for at give slip i bindevæv, led og dybere muskellag og skaber samtidig rum for stilhed, nærvær og indre ro.
I yin yoga arbejder vi langsomt og uden præstation. Stillingerne understøttes med puder og tæpper, og fokus er på at mærke kroppen indefra og lade åndedrættet guide bevægelsen. Praksissen støtter nervesystemets evne til at falde til ro og kan skabe mere lethed, bevægelighed og mental klarhed.
Hos mig har yin yoga et tydeligt terapeutisk præg. Undervisningen rummer blide, støttende tryk, nærværende guidning og små kærlige overraskelser, der hjælper kroppen og sindet med at slippe spændinger. Vi arbejder både med fysiske og mentale udfordringer – i et roligt rum, hvor der er plads til det, du kommer med.
Onsdage kl. 10.00-11.00
10 gange, pris 1395 kr. ekskl. moms (fuldt booket i vinter/forår 2026) Nye hold i efteråret lægges op i juni måned.
Fasciafokus- bevægelse med omtanke
Blid, målrettet bevægelse med fokus på bindevæv, ro og funktionel styrke – for kvinder med behov for omtanke og kvalitet.
Dette hold er ikke rasktræning, men målrettet kvinder, der ønsker at afhjælpe helbredsmæssige udfordringer såsom osteoporose, bækkensmerter, ledsmerter, stivhed, muskulær ubalance eller gener efter tidligere skader.
Træningen kan desuden støtte kvinder, der oplever stressrelaterede spændinger, udmattelse eller psykisk belastning, hvor kroppen reagerer med ubalance, spænding eller smerte.
Forløbet har et sundhedsfagligt sigte, hvor der arbejdes ud fra en helhedsorienteret forståelse af krop og sind, og hvor bevægelse bruges som et terapeutisk redskab.
Første del af timen har fokus på bindevævs release, åndedræt og ro. Gennem blide, guidede bevægelser, kropsbevidsthed og langsomme stræk arbejdes der med at frigøre spændinger og skabe bedre flow og elasticitet i bindevævet. Dette understøtter kroppens evne til at bevæge sig frit og reducerer muskulære ubalancer samt gener relateret til fx stivhed, spændinger eller smerter. Formålet er at skabe ro i nervesystemet og give kroppen mulighed for restitution og bedre bevægelseskvalitet.
I anden del af timen arbejdes der målrettet med styrke og stabilitet. Ved brug af egen kropsvægt samt lette redskaber som håndvægte, elastikker, bolde og blokke styrkes muskler og bindevæv på en kontrolleret og funktionel måde. Fokus er på kvalitet frem for kvantitet – med bevægelse, der understøtter din krops behov og daglige funktion.
Onsdage kl. 08.30-09.30
18 gange, pris 2525 kr. inkl. journaloptag (fuldt booket i vinter/forår 2026) Nye hold i efteråret lægges op i juni måned.
Essensforløbet – når du er med dig selv i alt
Et navigationsforløb i kvindens livsfaser.
Hold-forløb over 14 uger. læs mere og book via https://pgufitness.dk/holdbeskrivelser/essensforloebet/
Er du 40+ og oplever, at kroppen reagerer anderledes end før? Mindre energi. Ændret søvn. Nye signaler. En krop, der ikke længere svarer på de løsninger, der engang virkede. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det betyder, at din krop er i en ny livsfase – og har brug for en anden tilgang.
Essensforløbet er et 14-ugers navigationsforløb for kvinder 40+, der vil forstå deres krop og træffe mere oplyste valg i hverdagen – uden regler, forbud eller perfektion.
Du får:
- Viden om kvindekroppen i overgangsfaser
- Forståelse for energi, nervesystem og daglige valg
- Bevægelse, der tager hensyn til din krop
- Redskaber til at navigere i dit liv – i dit tempo
- En realistisk og bæredygtig tilgang, der kan bruges i hverdagen
Dette er IKKE et forløb med:
- Kostplaner og faste morgenmadsregler
- Rigide livsstilsregler
- Hurtige løsninger
- Pres, skam eller “du burde”-retorik
Dette er for dig, der ikke vil fixes – men forstå din krop og skabe mere harmoni i hverdagen.
Med udgangspunkt i BÅDASSSS-modellen, udviklet af Marianne Hurup.
8 gange á 90min., pris 3000 kr. Earlybird til og med 21. januar 2500kr. LUKKET for tilmelding.
Bevægelse og tryghed
4-ugers individuelt bevægelsesforløb for kvinder med behov for tryg, tilpasset træning – med fokus på styrke, stabilitet og tillid til kroppen. Online eller fysisk i Pandrup.
Til dig med fysiske udfordringer, der ønsker tryg og målrettet træning
Et individuelt bevægelsesforløb med fokus på tryghed, progression og det rette niveau for dig, der ønsker at opbygge styrke, stabilitet, mobilitet og bevægelsesglæde uden at presse kroppen eller overhøre dens signaler.
Dette 4-ugers personlige forløb er for kvinder, der har et ønske om bevægelse og styrke, men som har fysiske udfordringer, der gør, at almindelig træning ikke opleves tryg eller hensigtsmæssig. Forløbet henvender sig bl.a til dig med smerter, nedsat belastningstolerance, tidligere skader, osteoporose eller kvinder i og efter overgangsalderen, som har brug for individuel tilpasning, faglig guidning og et tempo, hvor kroppen kan følge med.
Forløbet er et fysioterapeutisk træningsforløb, hvor fokus er på at opbygge et stabilt fundament gennem styrke, bevægelse og kropslig tryghed. Træningen tilpasses løbende dit udgangspunkt, din energi og din hverdag og tager højde for, at kroppen kan have brug for tid, differentiering og gradvis opbygning. Målet er, at du opnår større tillid til din krop i bevægelse.
Samarbejdet bygger på guidet træning, undervisning og dialog. Sessionerne tager afsæt spørgeskema, i dine erfaringer med træning, eventuelle smerter, usikkerhed eller tidligere skader og giver dig konkrete redskaber, som du kan bruge videre på egen hånd – også efter forløbets afslutning.
Forløbet kan foregå online eller fysisk i Pandrup eller Aalborg.
4 × 45 min. – Pris: 2.595 kr.Book en gratis forventningsafstemning
(Prisen er inkl. forberedelse og løbende mailkontakt ved behov)
Særlige øjeblikke for krop og sind
Her kan du se de pop-up hold, events og workshops, jeg tilbyder i løbet af året – skabt som små pauser med plads til krop, nærvær og refleksion.
Vil du kontaktes angående
Oplæg, foredrag, forløb eller workshop?
Book en gratis forventningsafstemning
Eller ring 29 92 15 22 · mh@mariannehurup.dk